En forestilling om universets store mysterier og en sanseligørelse af de mange spørgsmål kvantefysikken udforsker, og som berører og fascinerer os. Forestillingen forbinder videnskaben, dansen og H. C. Andersens eventyr ’Kometen’ og ’Hørren’. Rammen for forestillingen er boblen, som med sin særlige atmosfære hiver publikum med ind i Ingrid Kristensen & Co.’s univers.
1. akt
Big bang - fra intetheden til alt
2. akt
La Creacion - Verdens skabelsesmyte… et af vores ældste eventyr?
3. akt
Galaksernes kys - galaksehobe og kosmiske tiltrækningskræfter
4. akt
Kometen – H. C. Andersens eventyr om livets og kometens cyklus
5. akt
Atom - grundstenen i alt. Deltagelse af proton /neutron, elektron og sort stof
6. akt
Hørren – H. C. Andersens eventyr om livets genbrugsprincipper og uendeligheder. Om en lille blomst, som forvandles til kirkedug, underbukser, papir - fuld af poesi, flammer, aske og eventyrvæsner.
7. akt
Symmetriske principper - om universets kaos og ordens lovmæssighed
8. akt
Partikel smash - Higgs partiklens rolle
Fakta om forestillingen:
Ide koncept og instruktion:
Ingrid Kristensen
Musik og visuel side:
Anders Vejen Andersen
Koreografi:
Ingrid Kristensen i samarbejde med dansene
Dansere:
Danni Sell, Emilie Schack, Lars Christian Feit Andersen og Tore Asbjerg
Lysdesign:
Simon Holmgreen
Kostumer:
Sort stof og vævede kostumer Nottingham Trend University, under ledelse af Sarah Kettley
Lyskostumer: Ingrid Kristensen & Co.´s kostumeværksted
Andre kostumer: Ivan Grundal, Marie Selmar m.f.
Sparring om kosmologi og partikelområdet:
Partikelforsker Francesco Saninno, Direktør for center for Kosmologi og Partikel fysik. Samarbejde med Cern instituttet.
Perspektivering af H.C. Andersen vinklen:
H.C.A. forsker Johs Frandsen fra H. C. Andersen Centret
Overordnet sparring:
Lis Engel, fænomenolog, danse og bevægelsesforsker
Preproduction faciliteter:
Bramstrup Performning Arts
Sponseret af:
Statens Kunstfond, Odense Kommune og H.C. Andersen Festivals
Tak til:
Jette Olesen, alle dem, der med deres hjælp har været med til at gøre dette projekt muligt.
Tankerne bag skabelsen af ”I universet har jeg hjemme”
- af Ingrid KristensenHvad vil ske med den måde vi forholder os til tiden, hinanden, døden og det at være menneske i det hele taget, hvis vi levede ud fra viseheden om at universet er uendeligt, og at det lige nu, mens du læser disse linjer, er i færd med at ekspandere? Og med en vished om, at du og jeg er skabt af stjernestøv?
Og hvordan kan vi føle os trygge og hjemme i universets uendelige grænseløshed? Dette er et blandt mange andre spørgsmål, som har været drivkraften bag skabelsen af I Universet har jeg hjemme. Forestillingen udspringer desuden af en fascination af Cern instituttets arbejde og tankegang i forhold til forskning i specielt Higgs partiklen også kendt som gudepartiklen. Denne Guds partikel, som måske kan give svar på mange af universets mysterier.
’I Universet har jeg hjemme’ er den argentinsk- danske instruktørs største satsning nogensinde, og forestillingen har været undervejs i halvandet år. Den er blevet til i tæt dialog med bl.a. partikler forsker Francesco Saninno, som har være med til at give fagligt input på området. Mens forestillingens visuelle side er skabt med inddragelse af billedmateriale fra bl.a. Cern instituttet og NASA
Men tilbage til universet, og det at følge sig hjemme i dette univers. Det at føle sig hjemme ved tanken om, at vi er omgivet af et sort, usynligt og ukendt stof, og at vi mennesker selv er et produkt af genbrugeligt stjernestøv. En af de største udfordringer i forestillingen ’I universet har jeg hjemme’, har været, at skabe en fortælleramme hvori alle de mange komplekse spørgsmål kunne sanses og formidles, og dette uden at miste fortællingens magi. En fortælleramme hvori erkendelse kan komme af selve sansningen af forestillingen og dens poesi og ikke af en intellektuelle forståelse.
Tankerne bag forestillingen og det at føler sig hjemme i universet.
- af partikelforsker Francesco Sannino
Fra Makro til mikro
Forestil dig at du ser op på himmelen en måneklar nat. Du ser stjerner, planeter, ja selv galakser. Det er den mest ydmyge følelse man får af at stå der, når det går op for en, hvor meget der er derude. Himmelen udgør sammen med jorden universet, vores hjem. Det er enormt.
Forunderligt nok er det makroskopiske univers, fra stjerner til mennesker, dannet af de samme subatomiske partikler. Disse mikroskopiske objekter har skøre navne såsom kvarker og leptoner. Den sidst opdagede subatomiske partikel, Higgs boson, opkaldt efter Peter Higgs, menes at relatere sig til mekanismen der giver masse til subatomiske partikler. Uden Higgs mekanismen ville elektronen være vægtløs, hvilket ville gøre det umuligt for atomer at blive formet, og derfor umuligt for livet at eksistere.
Lys fra mørke
Ved første øjekast er vores hjem blot en samling af stjerner, planeter og uendeligt tomt ydre rum. Kosmologiske observationer, har dog vist at vores intuition er forkert. Det tomme rum er ikke tomt. Det indeholder mindst to bestemte typer af substans, mørkt stof og mørk energi. Det ordinære stof, stoffet der danner os, er kendt som det lyse stof. Mørkt stof og mørk energi er eksotiske substanser, som ikke er lavet af de samme subatomiske partikler som den lyse side. Man ved kun lidt om oprindelsen af den mørke side af universet, men vi skylder vores egen eksistens til det. Faktisk ville vores galakse ikke være blevet dannet endnu, uden den mørke side.
Bang? Næsten
Der er mørke og der er lyd, men hvor kommer det alt sammen fra? Næsten ethvert barn har hørt omkring det oprindelige ”bang”. Der er sågar en kendt TV serie med navnet ”The Big Bang Theory”.
Men hvordan ved vi, at der overhovedet har været et bang? Det gør vi fordi galakserne bevæger sig væk fra hinanden med utrolig hast. Ved blot at skrue tiden tilbage, ville galakserne fusionere i den fjerne fortid og stoffet ville smelte. Vi kan spole filmen tilbage til det tidspunkt hvor universet var på størrelse med et æble. Over dette punkt fejler de naturlove vi kender. Det er som at læse de sidste få sider af fremragende krimi, det er dem der holder koden til at løse gåden.
Slutningen
Vil universet slutte? Flere teorier er blevet fremsat. Universet kunne blive ved med at ekspandere indtil stjernerne brænder ud. Vores hjem ville blive et koldt og ugæstfrit sted. En anden mulighed er at universet stopper med at ekspandere og i kontrast får vi det store sammenstød. Som måske giver brændstof til et nyt ”bang”. Nye verdner ville da blive dannet. Vores univers kunne endda måske blive ramt af et ”andet” univers, subjekt for andre natur love. Og fra sammenstødet ville et andet univers opstå.
Uanset slutningen, er vores univers det lærred hvorpå vores egen eksistens er malet. Vi leder efter de fundamentale farver, fra hvilke de fascinerende kunstværker i form af naturfænomener opstår.
The painter and the painted stare at each other.
Tankerne bag brugen af H C Andersens eventyr i ’I Universet har jeg hjemme’
- af Johs Nørregaard Frandsen
H.C. Andersen beskæftiger sig næsten overalt i forfatterskabet med grænser over for det grænseløse, endelighed over for uendelighed samt med hjemløshed over for hjemsted. Hvem er vi, spurgte H.C. Andersen? Hvad er vores bestemmelse og holder den gode Gud hånden under os? Er der en evighed og får vi lod og del af den, når vi skal bort fra det jordiske liv?
Det var mange spørgsmål, men Andersens forfatterskab rummer netop spørgsmål til os, menneskenes, sted og placering i universet. H.C. Andersen var jo en rejsende i tid og rum, således besøgte han europæiske lande, steder og mennesker igen og igen. Han følte sig på næsten paradoksal vis hjemme, lige meget hvor han kom, ikke mindst fordi han jo altid havde sin kunst ved hånden. Han skrev, fortalte og klippede. Alt hvad han rørte ved, blev stort set til kunst, og det var hans kommentar til verdens ting, liv og forhold, at det gennem kunstnerisk form blev løftet ind i universet.
H.C. Andersen fortæller i sine eventyr og historier på en måde, så de fleste, ikke mindst børn, også får plads som lyttere og læser. Men eventyrene rummer ofte samtidig ofte dybe tanker og filosofiske refleksioner. Når hørren i det lille eventyr ”Hørren” gror op, bliver til klæde, til papir med ord på og til sidst flammer op i evighedens himmel, så er det en historie om den forvandling, der fører mod evigheden, sådan som ”Kometen” og ”Klokken” er andre skønne skildringer af det univers og bevægelserne heri, som H.C. Andersen altid tænkte over.
H.C. Andersen så verden og universet, både som en sammenhængende helhed, en åndelig strøm, men samtidig som et næsten uendeligt antal partikler, der måtte slås og bevæge sig for at blive til. Han skildrer forholdet mellem partikel og masse, mellem enkeltdel og helhed, mellem individ og univers.
H.C. Andersen er verdenskunstner, der skabte nye genrer, nye syner, ny fantasi, og han var ikke mindst dybt inspireret af naturvidenskaben, naturen og dens former, det levende livs rytmer og menneskenes ansvar for det mangfoldige liv. H.C. Ørsted, den verdensberømte fysiker, elskede Andersens historier og sagde: ”Du, Andersen, er den digter, der nogen sinde vil få mest betydning for videnskaben”.
Ørsted så det geniale i Andersens fantasi. Han så det, vi i dag ville kalde kvantespringene hos Andersen, for H.C. Andersen brød nye former og forståelser især for det store univers, han følte sig så inderligt hjemme i, mens han samtidig følte sig som en hjemløs og rastløs i det konkrete, borgerlige livsmønster. Hyld ham. Dans ham. H.C. Andersen er hjemme i det univers, vi lever i. Uden hans historier var universet lidt mindre!