Forestillingen spilles fra en platform på vandet og indtager havne- og vandmiljøet som scenisk ramme. De rå havnemiljøer blandes med dansens flygtige og eventyrlige æstetiske udtryk og giver publikum mulighed for at opleve havnen med nye øjne.
De gængse tanker om scenekunst gentænkes og udfordres ligesom havnens rum iscenesættes på en helt ny måde.
Danmarksturnéen 2015 er muliggjort med støtte fra ”A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal”.
Selve forestillingen er udviklet i tæt samarbejde med H. C. Andersen forsker ved Syddansk Universitet Johs. Nørregaard Frandsen og i samarbejde med organisationen Danske Havne.
Se Johs. Nørregaard Frandsen’s artikel om eventyret næstnederst på denne side.
Se Ingrid Kristensens artikel om baggrunden for forestillingen nederst på denne side.
Idé og instruktion:
Ingrid Kristensen
Koreografi:
Ingrid Kristensen i samarbejde med danserne
Musik komposition og produktion:
Fuzzy
Lysdesign og scenografi:
Anders Vejen Andersen
Dansere:
Anna Kinoshita
Christel Stjernebjerg
Danni Sell
Emilie Schack
Ida Langkilde
Ingrid Kristensen
Tore Asbjerg
Ledelse, administration og presse:
Amanda Elisabeth Larsen
Personlig assistent
Ingrid Kristensen
Kunstnerisk leder
Susanne Docherty
Administrativ direktør
Produktionsstøtte:
Odense Kommune samt
Varde Kommune og
Region Syddanmark
Sponsor af vandscene:
CN-Fritid - CN Agro A/S
Tommelise – et vandeventyr
Ouverture;
Længselstråde og omfavnelseskys
Moderskabslængsel
1. akt
Legende lethed
Tommelise bliver til og nyder livet fra sin trygge lille verden
2. akt
Stagnation og frihedstab
Kidnappet af kyssende tudser. Befriet af frelsende fisk
3. akt
Vandeventyr – duet med sommerfuglen
En duet mellem den legende sommerfugl og det lille menneske
4. akt
Du store verden
Verden spaltes og Tommelise er i naturens vold
5. akt
Et helle i markmusens hjem og kvælende loyalitetsbånd
Tommelises møde med markmusen, muldvarpen og den døde fugl
6. akt
Voksende mareridt
Tommelise affinder sig med Muldvarpens fremmede og mørke livstilstand
7. akt
Lufteventyr - lånt fjerkraft
Tommelise og fuglens kroppe bliver til ét – en rejse mod varmen og lyset
8. akt
At komme hjem
At blive et med alt, og få kærlighedsvinger i brudegave
Tommelise set med en forskers øjne
Tommelise er en rejse mod lyset
Af Johs. Nørregaard FrandsenProfessor og centerleder, H.C. Andersen Centret
Historien om den lille bitte Tommelise, der sendes på en rejse til vands, til lands, under jorden og i luften, er blandt H.C. Andersens meget læste og kendte eventyr. H.C. Andersen udsendte sin første samling af sine eventyr i maj 1835 i et hæfte med titlen ”Æventyr, fortalte for Børn”. Det rummede ”Den lille Idas Blomster”, ”Fyrtøiet”, ”Lille Claus og Store Claus” og ”Prindsessen paa Ærten”. I andet hæfte, der udkom december 1835, var ”Reisekammeraten”, ”Den uartige Dreng” og ”Tommelise”.
”Tommelise” er en forunderlig historie, der på den ene side har en enkel handling, men som samtidig rummer mange symbolske betydninger. I indledningen hedder det: ”Der var engang en kone, som så gerne ville have sig et lille bitte barn, men hun vidste slet ikke, hvor hun skulle få et fra.” Hun går til en gammel heks, som tager hende på ordet, for hun får i sandhed ”et lille bitte barn”, nemlig en pige, der kun er en tomme lang, og det vil sige cirka to-og-en-halv centimeter.
Blomsternes rige
Den lille piges ’fødsel’ er noget speciel! Den gamle heks rækker et bygkorn til konen med disse ord: ”Der har du et bygkorn, det er slet ikke af den slags,
som gror på bondens mark, eller som hønsene får at spise, læg det i en urtepotte, så skal du få noget at se!” Op vokser en tulipan, som åbner sig, da konen kysser blomsten. Der inde i blomstens frøanlæg sidder den lille pige! Tommelise tilhører altså blomsternes rige og er kun til låns hos konen, kunne man sige. H.C. Andersen skrev mange år senere, i 1863, hvor han nedfældede nogle bemærkninger til sine eventyr, blandt andet følgende: ”de [eventyrene] lå i tanken som et frøkorn, der behøvedes kun en stemning, en solstråle, en malurtdråbe, og de blev blomst”. Den lille Tommelise kan altså ses som et eventyr, poesiens væsen, der folder sig ud som blomst i digtningen, men ikke uden at gå meget grueligt igennem.
Poesiens fødsel
Det ville dog være at forenkle eventyret meget stærkt, hvis man slog fast, at historien om Tommelise kort og godt er en historie om at digte og om poesiens vækst. Den er meget mere. Den er en historie om poesiens fødsel, ja, men den er også en historie om at rejse mod en bestemmelse, man ikke selv kender. Den er en historie om kærligheden, der overvinder alt, især døden og mørket. Og den er en historie om sjælens rejse mod evigheden og mod evighedens harmoni. Og så er ”Tommelise” for resten det første af H.C. Andersens eventyr, hvor i han lader dyr optræde som spejle for menneskelige typer og karakterer. Tænk bare på den småborgerlige markmus, der kun ser verden og andre skabningers ve og vel fra sit eget, meget begrænsede perspektiv. Tænk også på muldvarpen, der er så lærd og fin med sin pels, at den slet ikke behøver at kunne se. Det er en ’dyreteknik’, Andersen udvikler siden hen, for eksempel i ”Den grimme Ælling” og ”Grantræet”.
Rejsen
Det er den stygge, store og våde skrubtudsemor, der igangsætter rejsen. Hun vil finde en passende kone til sin søn, så hun bortfører Tommelise, der sover under sit røde rosenblad. Her fra sendes den lille pige på en dramatisk rejse. Skrubtudsemor går i gang med at forberede brylluppet i mudderpølen og fængsler Tommelise på et åkandeblad. Heldigvis får fiskene ondt af pigen på åkandebladet og gnaver stænglen over, så hun sættes fri i strømmen. En lille, hvid sommerfugl hjælper hende på rejsen, men de indbildske oldenborrer kidnapper hende. Hun smides ud i vinterens forfærdelige kulde, men reddes af markmusen, der til gengæld har
ambitioner om at give hende hen til et godt parti i muldvarpen under jorden.
Under jorden, hvor Tommelise ellers er ved at komme overens med sin skæbne, at skulle leve hernede, borte fra solen, resten af sit liv, støder hun på den frosne, livløse svale, som ikke er nået med sit træk til syden. Det er Tommelises kærlighed til den smukke, men døde eller i hvert fald dødssyge fugl, hendes omsorg og varme hjerte, der kalder svalen tilbage til livet. Denne scene i eventyret rummer en symbolsk parallel til eller allegori over et centralt motiv i Bibelen. Jesus vækker Lazarus til live fra de døde for at skildre troen på lyset og for at forudsige genopstandelsen fra de døde på den yderste dag. Jesus opstår siden selv fra de døde som det yderste og stærkeste argument for, at kærligheden og troen overvinder alt, selv mørket og døden. Tommelise har med sin kærlighed og sin uegennyttige omsorg overvundet svalens vinter
Trækfugle og syden
Svalen, den smukke fugl, bliver til gengæld hendes redning, så hun ikke kommer til at tilbringe resten af sit liv i vinter og underjordisk mørke. På et symbolsk plan er svalen, som forløses af Tommelises kærlighed, en budbringer eller discipel, der bringer hende fra det kolde Nord til det evigt varme Syd. Den løfter hende og bringer hende over skov, over sø og over de sneklædte bjergtinder, som skiller nord og syd.
I H.C. Andersens forfatterskab eventyr har trækfugle, svalen, nattergalen og storken, ofte symbolske roller som formidlere mellem syd og nord. Og mange steder i Andersens samlede forfatterskab hyldes syden, Italien, Portugal, Spanien, som lande og egne, der rummer glimt af evigheden og mindelser om Paradis.
Svalen og Tommelise flyver til Syden, hvor hun forenes med det folk, de alfer eller blomsterengle, hun ikke bare hører til blandt, men hvis dronning hun bliver. Blomstens engel bestemmer dog først, at navnet Tommelise, der er koldt og teknisk, skal erstattes af navnet Maja. I græsk mytologi er ’Maia’ navnet på en smuk nymfe, der blev gift med guden Zeus og mor til Hermes, der var gud blandt andet for rejser og menneskelig bevægelse. I romersk mytologi er ’Maja’ gudinde for foråret, jævnfør maj måned, og dermed for væksternes og varmens genkomst.
Rejsen, forandringen og forvandlingen
Det er en historie om at rejse på vand, på jord, under jorden, gennem luften. Men ”Tommelise” er også en symbolmættet historie fra Andersens storladne fantasi. Johan de Mylius har i sin fine bog om eventyrene, Forvandlingens Pris (2005), vist, hvordan farverne rødt og hvidt spiller en afgørende rolle i ”Tommelise” som markører for henholdsvis kødelig, jordisk kærlighed og sjælelig, åndelig kærlighedslængsel. Den lille Tommelise, der er for lille til denne verden, forløses og får sit rette format som
åndens og naturens Maja i Paradisets Have eller i den evige sommer.
H.C. Andersen var selv en rejsende. Han rejste gennem Europa igen og igen og han rejste i Danmark. Litterært var han også en rejsende. Hans værker og ikke mindst eventyrene rummer rejsen, forandringen eller forvandlingen i sig. Hans hovedpersoner er næsten altid på vej fra en situation til en anden eller fra en tilstand til en anden. De er på vej ud i verden eller på vej over indre eller ydre grænser. De er i bevægelse og ofte drevet af en søgen, et begær eller en bestemmelse. ”Tommelise” er på rejse, ”Den lille Havfrue”, ”Den grimme Ælling”, ”Den standhaftige Tinsoldat”, ”Reisekammeraten”, ”Historien om en Moder”, ”Sneedronningen” er ligeledes alle på hver deres måde historier om nødvendige rejser. H.C. Andersen så sig selv i billedet af en sumpplante, der havde rødderne dybt nede i mudder og synd, men som med stængel og blade evigt strakte sig efter det livgivende lys og solens stråler. ”Tommelise” er en historie, der folder sig ind i sumpplantens kunstneriske bestræbelser. ”Tommelise” skildrer – og er – en rejse mod lyset.
Introduktion til kompagniets univers
Fra ord til dans
Af Ingrid KristensenGennem de sidste 13 år har jeg beskæftiget mig kontinuerligt med at forvandle Hans Christians Andersens eventyrunivers til danseværker.
Nogle gange optræder hans eventyr som et hint, på et bestemt sted i værket - som eventyret Vanddråben under værket Bye Bye Vej, ved lukningen af Thomas B. Thrigesgade.
Andre gange som dramaturgisk ramme for hele værket, som i solotrilogierne inspireret af Den Lille Havfrue, Den Grimme Ælling og Det er Ganske Vist.
Ellers væves eventyrene ind i værkerne, ved inddragelse af eventyrenes kerneelementer, som i Magic Move forestillingen, hvor elementer fra fire forskellige eventyrer subtilt er flettet ind i forestillingens dramaturgi.
Tommelise - et vandeventyr, bliver således det 12. værk, som på denne måde væver Hans Christian Andersens litterære eventyrunivers tæt ind i kompagniets kunstneriske udtryk.
Generelt føler jeg, at hans eventyrunivers udgør en fantastisk ramme for mange af de værker, jeg skaber sammen med kompagniet.
Magisk realisme
Som latinamerikansk kunstner, har jeg fået den magiske realisme ind med modermælken, og betjener mig flittigt af denne stærke tradition i mit udtryk.
I mine øjne er Andersens eventyrunivers stærkt beslægtet med denne udtryksform. En tradition hvor den ofte hårde sociale virkelighed står i stærk kontrast til en verden af åbne muligheder, hvor alt kan ske. Så måske er det lige præcis dette forhold og slægtskab mellem den magiske realismes tradition og eventyrenes fortælleramme, som tiltrækker mig, og som får mig til at dykke ned i Andersens eventyrunivers igen og igen.
Samarbejde med forskningsverdenen - mod en anderledes fortolkning:
Inden vi begyndte arbejdet med koreografien havde jeg en række samtaler med H.C. Andersen forskeren Johs. Nørregaard Frandsen om fortolkningen af Tommelise.
At kommunikere, overordnet igennem det æstetiske regelsæt, og at beskæftige sig med fortællende og abstrakte fortællinger baseret på kroppens bevægelsesvokabularium, er et ret anderledes udgangspunkt, end det som en litteraturforsker agerer ud fra.
I vores danseverden er en bevægelseseksplosion, et åndedræt, et flygtigt, repetitivt og rytmisk kærtegn, stærkt nok til at kommunikere en intention. Dansen kommunikerer på tværs af sprog, alder og race, og hvis man arbejder ud fra den fælles menneskelige bevægelsesbrønd kan alle forstå budskabet - så
hvorfor insistere på denne krævende tværfaglige dialog?
Svaret ligger nok i nysgerrigheden. Den evigt drivende nysgerrighed, for at få en lille bid af den andens verdensforståelse og opfattelse - og hvem ved måske også få adgang til at skabe værker, der i sin form bærer en flerstrenget fortælling, og derfor kan appellere bredere. Som kan tiltrække større publikumsgrupper i kraft af denne kontinuerlige dialog mellem intellektet og den dansende krop.
Hvorfor lige Tommelise:
Det der fascinerede mig mest ved arbejdet med Tommelise, var eventyrets grænseløshed og en form for åbensind, som kommer til udtryk over alt i eventyret. Det kan blandt andet ses i det, at Tommelise bevæges af og bevæger mennesker, dyr og engle. Og selve eventyret finder sted på vandet, på jorden og i de lavere og de højere luftlag. Så rum, race og sprog er fuldt åben, man ser en form for total grænseløshed og en form for ”alt omfavnelse”. Og da jeg i disse år også er blevet nysgerrig på kvantefysikkens mysterium, så var Tommelise det eventyr af Andersen, med det største indbyggede kvantespring, jeg kunne finde frem til lige nu. For mig rummer Tommelise universerne i universet.